Anerkendelsens biologi

Når det gælder hundedressur, er der meget få regler; for hvad der virker på en hund, kan få en anden til at protestere voldsomt” Barbara Woodhouse

Min gamle genbo havde to hunde, som han var utrolig glad for. Hver dag gik han lange ture med dem og ikke mindst var han glad for, at de var så gode til at apportere.

For nylig så jeg en udsendelse med en hjerneforsker som satte apportering—og for den sags skyld også anerkendende ledelse—i et nyt perspektiv for mig.

Hjerneforskeren stillede spørgsmål ved, hvem det i virkeligheden er der leger med hvem, når hundeejeren får sin hund til at apportere!

Et underligt spørgsmål tænkte jeg først men må indrømme, at jeg stadig er forundret over forklaringen.

Det hjerneforskeren forklarede var, at vores adfærd for en stor del er styret af forskellige hormoner. På den ene side ”forsvarshormo-ner” som virker når vi føler os truet eller presset (f.eks. cortisol og adrenalin).

På den anden side hormoner som virker, når vi oplever noget behageligt, som f.eks. ros og anerkendelse (f.eks. dopamin, der er kroppens eget ”morfin” – samlebetegnelsen for disse stoffer er endorfin).

Hjernen ”kræver” hele tiden af os, al den tid vi er vågne, at vi skaffer den endorfin og når den får det oplever vi opstemthed og glæde.

Hunde, som mennesker, gør derfor alt, hvad de kan for at få endorfiner, og når vi derfor leger apportering med hunden, får den mindst lige så meget ud af det som os – det er også derfor den bliver ved med at komme med kæppen, når vi bliver trætte.

Hvis du ikke tror mig så prøv bare en uge at udelade din ros når hunden kommer med pinden.

Når det er sådan er det samtidig klart, at hvis ledere påskønner deres medarbejderes adfærd, så får de mere af den, gør de det ikke føler medarbejderen ikke noget biologisk incitament til at gentage adfærden.

Hvilken adfærd ønsker du at fremme?

 

 

 

Om Michael Jensen

Jeg er direktør i konsulentvirksomheden Colea Consult, og har en bred ledelsesmæssig erfaring forud for dette, samt har arbejdet i konsulentbranchen siden midten af 1990'erne. Jeg har en kandidatgrad i filosofi, og holder af at anskue verden og vores vaner ud fra en lidt skæv vinkel. I dag arbejder jeg primært med rådgivning i forhold til strategiudvikling og -implementering, samt strategisk ledelse. Jeg er hovedredaktør på ledelseshåndbogen "Visionær Ledelse".
Dette indlæg blev udgivet i Forfattere, Michael Jensen, Visionær Ledelse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *