Linkedin, Facebook, YouTube, Twitter – det er en jungle derude! Er det overhovedet en god idé at slippe medarbejdere løs i de sociale medier på virksomhedens bekostning?
I den nyeste opdatering af Kommunikationshåndbogen skriver Jacob Høedt Larsen og Maria Vang Knudsen fra Din Online Profil om, hvordan medarbejderens personlige brand på en opbyggelig måde kan være med til at skabe synlighed og relationer til fordel for virksomheden. Et eksempel (dog fra den fysiske verden) på, hvorfor det er vigtigt at lade medarbejdere træde frem følger her:
Der er masser af virksomheder, hvis brand overstråler deres medarbejderes profil. De er i den på mange måder behagelige situation, at de kan vælge at gemme medarbejderne væk.
Spørgsmålet er, om det er en god ide.
Når jeg køber bil, er mærket ikke helt ligegyldigt. Brandet betyder noget. Men jeg starter alligevel altid hos Alexander, som jeg har handlet med tidligere og fået en helt fantastisk service af. Ligesom Henrik har han også skiftet job – men jeg kigger hos ham først, og derfor ender det ofte med en af de biler, som han sælger.
Bilproducenterne kan godt gemme deres medarbejdere ude på lageret. Det er ikke alt afgørende, hvilken person man køber bilen af, eller for den sags skyld hvem, der senere laver de årlige eftersyn.
Til gengæld tror vi, at bilproducenterne ville få en masse fordele ved at skubbe deres medarbejdernes personlige brands frem i forreste linje. Vi har allerede omtalt dialog, networking og personlighed.
Som ledelse skal man overveje, om man får mere, end man risikerer at tabe. Vores bud er, at langt de fleste virksomheder vil have en fordel af at lade deres medarbejdere kommunikere om virksomheden.
Abonnenter kan læse artiklens fulde version, der fortæller meget mere om, hvordan virksomheden og ledelsen kringler den spidsfindighed det er, at lade medarbejdere agere i sociale medier, hvor kontrol er en noget uhåndterbar størrelse. Helt specifikt får man blandt andet værktøjer til at arbejde med en opbygning af medarbejdernes onlineprofiler.
Artiklen er en del af Kommunikationshåndbogen, som udgives af Forlaget Andersen – hele indholdsfortegnelsen kan ses her og abonnement på håndbogen kan bestilles her.
Fotoillustration øverst: Copyright (c) 123RF Stock Photos