Idag bringer Lederblog et gæsteindlæg om personlig gennemslagskraft, der er forfattet af kommunikationseksperterne hos BRO. Læs nedenfor en udførlig metode til at opnå bedre resultater, når du kommunikerer mundtligt.
Af Tanja Juul Christiansen, BRO
Som leder bliver det forventet, at man kan rejse sig op, tage ordet og udstråle autenticitet og handlekraft som en naturlig del af hverdagen. Men det er de færreste ledere, der har lært at tale foran et publikum, og det er en skam. For faktisk skal der ikke nødvendigvis så meget til for at slå igennem.
Gennem ganske enkle teknikker kan man øge sin gennemslagskraft mærkbart. En af dem er metakommunikation.
Kommenter din tale
Metakommunikation er kommunikation om kommunikationen. Man kan se det som en form for lyttervejledning, hvor man fortæller modtagerne, hvordan de skal tage imod indholdet, og hvad de kan forvente. Eksempler på metakommunikation er formuleringer som:
- ’Lad mig komme med et eksempel…’
- ’Min pointe er…’
- ’Jeg har taget ordet, fordi’
- ’Der er tre ting, vi skal omkring i dag’
- ’For at samle op så…’
Det geniale ved metakommentarer er, at de ikke kun gør ens tale langt lettere at lytte til og huske bagefter – de øger også ens gennemslagskraft (med mindre, der er for mange af dem). De viser nemlig, at man som taler ved, hvad man vil med sin tale, og hvordan man vil det – og det udstråler autoritet og sikkerhed.
Der er særlig tre områder, hvor metakommentarer kan gøre en stor forskel: når scenen sættes, når nye emner introduceres og afsluttes, og når pointen skal fremstå helt tydelig.
1. Sæt scenen
Der er ikke noget værre end skuffede forventninger. De skaber dårlig energi og går udover hjernens effektivitet. Indfriede forventninger, derimod – eller overgåede forventninger – skaber modtagelige tilhørere. En vigtig og enkel vej til en succesfuld tale er derfor at indlede talen med at afstemme forventningerne:
- Hvorfor taler du?
- Hvad handler det ikke om?
- Hvad vil du komme omkring?
Hvis modtagerne ved, hvor du er på vej hen, bruger de ikke unødvendig energi på at gætte det. Hvis de ved, hvad du ikke vil, undgår du uønskede sidespring. Og hvis de ved, hvordan din tale er bygget op, spekulerer de mindre på, hvornår du er færdig. Derudover udstråler det autoritet og handlekraft, at du som taler, har fuldstændig styr på, hvad der skal ske.
Det behøver ikke at være finurligt. Det kan fx bare være formuleringer som:
- ’Jeg har indkaldt til det her møde, fordi…’
- ’Hvad ændringerne går ud på, ved I allerede, så det vil jeg ikke bruge lang tid på… til gengæld…’
- ’Jeg vil komme omkring tre potentielle gevinster: tidsbesparing, videndeling og gennemsigtighed’.
2. Åben og luk hvert emne ordentligt
Jo flere punkter, modtageren præsenteres for, des mindre hjernekapacitet er der til hvert punkt – og til sidst forsvinder punkterne ganske enkelt i mængden. Derfor er det vigtigt at sortere sit indhold i tre til fire overskrifter, som modtageren faktisk kan kapere og huske. Under hver overskrift, kan man så have underoverskrifter, hvis der er brug for det.
Har du fx 13 gode argumenter for en ny organisationsstruktur, kan du i stedet for at remse dem alle op sortere dem under tre forskellige overskrifter, såsom ’tidsbesparing’, ’videndeling’ og ’gennemsigtighed’.
Og ved at markere hvornår du går fra en overskrift til en anden, kan du dertil gøre overskrifterne helt tydelige for din modtager. Det er her, metakommunikationen kommer ind i billedet, for de kan netop bruges til at åbne og lukke med. Det kan være gennem en kommentar som:
- ’Men en ny organisationsstruktur vil ikke kun spare os tid. Den vil også forstærke vores videndeling…’
Her får modtageren ikke andet at vide end, at du nu går videre til næste punkt. Det er kommunikation om kommunikationen. Og det afspejler overblik.
3. Så pointen er…
Endelig kan metakommunikation bruges til at understrege og holde fokus. Hvis du pludselig synes, du har talt lige lovligt løst og fast, kan du nemlig altid komme tilbage ved hjælp af metakommentarer. Du kan fx sige:
- ’Min pointe er altså…’
- ’Det, denne her historie viser, er…’
- ’Det korte af det lange er…’
På den måde kommer du tilbage til emnet og får understreget, hvad det centrale er, i det du siger – og alle de tilhørere, som eventuelt var faldet fra, får en mulighed for at springe på igen.
Fokuser på metakommunikationen, så følger resten efter
Når en tale skal forberedes, skriver mange ledere gerne stikord til indholdet, og så tager de den derfra. Men faktisk ville det være meget smartere at fokusere på metakommunikationen. Selve indholdet er de fleste inde i på forhånd; udfordringen er at få bundet delelementerne sammen og trukket det vigtige frem i lyset.
Derfor kan det anbefales i stedet at fokusere på de replikker, der skal sætte scenen, hjælpe med at komme fra en overskrift til den næste og sikre, at det væsentligste bliver understreget. Det er nemlig de replikker, som sikrer, at modtageren føler sig i trygge hænder.
Det kan fx se sådan her ud:
- Tak for ordet. Jeg står her i dag for at fortælle om vores nye organisationsstruktur.
- Undervejs vil jeg komme omkring tre punkter: Tidsbesparing, videndeling og gennemsigtighed.
- Hvis vi starter med vores tid, så …
- … det er altså de potentielle tidsbesparinger, jeg kan se. En anden gevinst er videndeling…
- Når jeg mener, at vores videndeling bliver effektiviseret skyldes det også den gennemsigtighed, som ændringer medfører, og her når vi til mit sidste punkt…
- Min pointe er altså…
Som nævnt: det behøver ikke at være finurligt; det kan komme med erfaringen. Selv helt banale metakommentarer øger gennemslagskraften.
Om gæstebloggeren:
Tanja Juul Christiansen er ph.d. i kommunikation og cand.mag. i retorik. Hun arbejder med blandt andet personlig gennemslagskraft og identitetskommunikation hos BRO. Hun er medforfatter til bogen Talens Magt – indføring i mundtlig retorik og har udgivet flere artikler om kommunikation.
Hvis du vil have flere råd til din mundtlige kommunikation, har Tanja Juul Christiansen lavet et gratis e-kursus i personlig gennemslagskraft med konkrete tips og teknikker.
